Klubben - Flyveberetninger

Min første stræktur

Af Lars Højsgaard

Fredag den 12. maj 2006 kunne måske være blevet en helt almindelig dag med den sædvanlige “flagstangsflyvning” omkring vindposen på Christianshede.  Sådan endte det dog ikke for mig. Jeg mødte op til briefing kl 10.00....ahh faktisk kom jeg 2 min for sent, så dagens instruktør var næsten færdig og lodtrækningen halvt i gang. Jeg havde nu nøje gennemgået vind og vejr, inden jeg tog hjemmefra. Vind fra vest og sikkert kun tørtermik og ikke noget specielt - men trods alt dejligt at vide “ME” ventede i hangaren !

Vi var en lille flok der hurtigt fik pakket ud og sat de lange dimser sammen til en flyver (“B1” og “25”). Klaus i “B1” var overbevist om, at vejret ville blive godt og jeg havde bestemt ikke svært ved at krydse fingre for, at veteranen skulle få ret !

Efter dagligt tilsyn skulle jeg lige montere en holder til min IPaq i ME.  Alt var forberedt hjemmefra, så det tog kun et par min. Nu var det bare at vente, til der blev fyret op for termikken, som Klaus havde lovet.

Da de første spor af termik begyndte at vise sig, gjorde jeg klar til at flyve den lille “stjerne” opgave, jeg havde planlagt hjemme fra. En opgave på 100 km lige omkring heden, så man altid kunne stikke halen mellem benene og lande sikkert hjemme. MEN...Klaus mente det var spild af tid...”Du skal øst på - lov mig du ikke flyver vest på !!”... Han havde selv lavet en noget optimistisk opgave på 345 km ude øst på.

“Vil du med ?”.....”Du kan da bare flyve med så langt du har lyst til”....  Ja...det kunne jeg vel... I det samme kom Mike (“25”) forbi og sluttede op om ideen. Argumenterne hobede sig nu op. “Vi kan jo følges ad” kom det fra Mike. Lige netop dette tilbud kunne jeg ikke sige nej til. Det er jo netop sådan et tilbud fra en erfaren pilot, jeg har ventet på. En at følges med, en som kan hjælpe lidt på turen ! Beslutningen blev hurtigt taget...”I dag kan vel være  lige så god en dag som alle andre til at tage på den første stræktur”, tænkte jeg....”Ok ! Jeg tager med !”

Herefter opstod en masse problemer med at få indtastet opgaven i PDA. Klaus’s opgave anvendte navne på vendepunkter, og jeg havde brug for numre. Efter en hektisk oversættelse var jeg klar.. men sidst i køen til start. Intet problem....Mike i “25” havde jo lovet at vente !

Jeg kom i luften og søgte straks hen til et par store musvåger, som lå nordøst for pladsen. De kan deres kram ! Termik !...jeg havnede i ca. 1400 m i dagens første boble. Men NEJ !...hvad var nu det...Min IPaq havde mistet forbindelsen til Colibri’en ! Ingen hjælp til navigation fra den i dag - for ned ville jeg ikke nu. Jeg måtte prøve at klare mig med Colibri’en i dag.  Skulle jo bare følge efter “25” !

Så gik starten...Jeg fulgte “25” som en wingman i noget der lignede formationsflyvning. Af sted gik det mod Hatting. Vi fik et par bobler med forskellig styrke. Ca. 4 km før vendepunktet var vi nede i lidt under 800 m.  Vi fandt en svag boble på lidt under 1 m... sommetider man må jo “nøjes”...Mike var dog ikke tilfreds: “Du bliver lige her og holder boblen varm...jeg går ind til vendepunktet...hvis jeg møder bedre termik kommer du efter.” God plan. Lidt efter meldte Mike...”Kom bare”.

Nu begyndte det så at gå lidt skævt. Jeg havde ikke længere “øjenkontakt” med Mike så Colibri’en måtte i brug. “94” skrev den...nemt nok...det er jo øst på kompasset ! Efter et par minutter kiggede jeg på Colibri’en igen.  HVAD !?...nu var der 6 km til vendepunktet !? Noget var galt ! Ahh...Det er også sandt.....Hatting ligger ikke der hvor Horsens ligger! Var jeg fløjet for langt ? Hvorfor hørte jeg ikke efter i geografi i skolen da Jylland blev gennemgået !? Ahaaaa og pokkers !...”94” var ikke kursen jeg skulle flyve.....men nummeret på vendepunktet ! DUMT !

Jeg havde nu fundet en RIGTIG god boble lige i den nordlige udkant af Horsens og skød op i 1500 m på kort tid. Variometeret viste 2.3 m integreret og så længe man har højde, er der jo kun få bekymringer. Ned mod Hatting - denne gang med rigtig kurs.

Nyt problem !!! Skulle Colibri’en ikke sige biiip, når man vender et vendepunkt...Jeg fumlede lidt rundt...men nej...ingen bip....Videre !  Efter lidt søgen og radiosnak med Mike fandt vi hinanden over  “en meget stor fabrik” (nååå er det sådan Danish Crown ser ud fra luften !) Igen viste variometeret noget mellem 2.3 og 2.5 m/s !

Af sted gik det mod Jernit (vendepunkt 155...ikke kurs 155...husk det !).

Det gik egentlig ret godt nu igen. Formationsflyvningen med “25” fungerede...Men ved Jernit var højden igen ikke stor, og termikken var ligesom ikke af samme styrke. Måske var det tiden at flyve hjem ? Hvor blev “25” af ?
Tanken slog mig: “Jeg tror jeg flyver hjem til 333 !”. Men skulle lige have højde først ! Efter lidt kamp kom jeg op i 1050 m. Videre !...Hjem ! Men hvor var Mike...Kunne stadig ikke se ham ! Nå, men jeg kunne vel også flyve de 40 km hjem selv...så kan Mike få lov at flyve videre på opgaven.

Hjemad gik det...men ingen termik ? ....stadig ingen termik ? Pokkers !!!  Manglede 30 km og har 600 m...den holder ikke engang i Condor ! Jeg kiggede rundt efter gode steder at lande, hvis det skulle blive nødvendigt... et par elledninger at holde sig fri af...men MASSEVIS af muligheder !

Nu beklagede  jeg min mangel af højde til Mike over radioen. Hvorfor lød han mon så nervøs i den anden ende ??? “HAR du en mark !???”...”Hjulet ude !?”....”Du tager bare den udelanding!” Ja ja ja ! rolig Mike !...Alt under kontrol ! Hjulet var ude i 350 m...og marken perfekt.

Men kampen var ikke ovre endnu !...100 m at gøre godt med...og hvad var det....en dejlig lyd fra variometret !...0,6 m/s ! Kampen var hård; men jeg vidste fra de 18000 km i Condor, at man med lidt viljestyrke kan besejre mange problemer med tålmodighed ! En halv time efter var jeg tilbage i kampen !...1100 meter !...men vinden havde dog sendt mig en del øst på igen...Af sted vest på igen !

Ved Låsby var jeg igen nede under 700 m. Der var lidt termik...men den var nærmest umulig at centrere! Videre ! Hvis jeg nu bare kunne komme helt op i top igen, ville jeg kunne nå hjem ! Men terrænet så ikke videre tiltalende ud på ruten frem...Stor sø...meget skov...og et Himmelbjerg med dertil hørende kuperet terræn på vejen !

Efter et par velvalgte bandeord, som jeg ikke vil gengive her (selvom mange sikkert kunne lære nyt!),  var jeg igen nød til at finde passende marker at lande på. Der var ikke helt så mange at vælge mellem denne gang; men en meget lysegrøn en af slagsen så fristende ud. Nu i 400 meter og stadig termik som var umulig at få til at virke !
...AAAHGH !...kan ikke passe....300.....250.....game over !....Jeg måtte indse, at det var nu jeg skulle lande ude første gang !

Et sidste tjek af marken...spænd dig fast...check hjulet er ude...Vind retning...Alt ok....”Terra firma Here I come !”. Ingen problemer...Perfekt blød landing ! Af med seler og faldskærm og ud for at strække sig. Sikken en fin mark !
Hvor er jeg !?  Ja...det var jo ikke første gang, jeg havde spurgt mig selv om dette i dag !

Ned til nærmeste gård for at finde ud af hvor jeg var samt beklage det 50 - 100 meter spor, jeg havde lavet i marken...Heldigvis var ejeren en flink og nysgerrig mand. Så både han, konen og datteren fik en gennemgående forklaring på, hvordan et svævefly fungerer og alle væsentlige detaljer om vores sport.

Efter noget tid blev jeg hentet af Klaus. Vi fik ME løftet op i traileren med lidt sved på panden til følge. Første stræktur var overstået...og selvom den endte i en udelanding...en fantastisk dag der står helt på højde med første solotur. 

Selvom 345 km i tørtermik nok var en lidt stor mundfuld i tørtermik, så er jeg nu ikke et sekund i tvivl om, jeg er klar når chancen byder sig igen.  Det var klart en fordel at have Mike at støtte sig til den første gang (Tak for turen Mike !). Hvis nogen har lyst til at følges på en ny tur (også andre nybegyndere) er jeg med...ellers flyver jeg af sted alene ! 

Til dem der ikke har været på stræk endnu har jeg kun en ting at sige til ...Glæd jer !


14. maj 2006 - En lang dag på kontoret, der burde have været længere

Af Klaus Høeg-Hagensen

På trods af en marginal vejrudsigt og lokalt ret kummerlige forhold, havde lørdag budt på en god og oplevelsesrig flyvning på godt 300 km i det nordjyske, med en afstikker til det fjerneste af Mors. Det var derfor med et ret positivt sind jeg søndag morgen den 14. maj kl. 08:00 så ud af vinduerne til en klar blå himmel med de første lave Cumulusdannelser.

DMI vejrudsigten gav ikke mod på svæveflyvelivet, svag termik og op til 30 kts vind, medens svenskerne lovede noget bedre vejr. Den tidlige vejrudvikling fik mig dog til hurtigt at beslutte mig for, at svenskerne er gode til biler og vejrudsigter og det derfor nok skulle blive en god dag. Som følge af den positive sindsstemning lavede jeg fra morgenstunden en 575 km opgave med første ben til Sydfyn og derefter frem og tilbage mod og med vinden i håb om nogle gode skygader.

Ventus’en var tanket og klar lidt over 11:00 og 11:16 havde den luft under vingerne. Termikken var der prompte efter udkobling, og de allerede ret store skyer havde den umiskendelige sugende effekt som kun koldluft giver én følelsen af.

Jeg havde ikke så meget andet at lave, så jeg tænkte jeg lige så godt kunne komme af sted til Sydfyn for ligesom at få det ben overstået. Over linien uden den store planlægning kl. 11:33 og af sted mod Øst.

Allerede her kom 1. problem. Skyer meget nord for kursen og meget syd. Ellers et stort blåt hul mellem de to skygader der var ved at danne sig. Sydruten ville bringe mig hele vejen ind gennem Billund, tragt og kontrolzone med de mange komplikationer dette kunne give.  Jeg besluttede mig for nordruten selvom den var noget ude af kurs. Med knap 45 km/t i ryggen og 160 på klokken får man hurtigt lagt noget land bag sig, og inden længe blev Lillebælt krydset nord om Juelsminde med ankomst ved Bogense.

Termikken havde ikke rigtig fundet dens rytme her på Fyn eller også forstår jeg bare ikke den fynske rytme. Der var meget langt ind til de første skyer, de lå slet ikke i gader og der var store blå huller. Først ved Odense i små 600 m fik jeg løft, og jeg håbede på bedre vejr inden jeg skulle til at den anden vej med de små 40 km vind i næsen som Fyn bød på. Men 1. vendepunkt Gislev Kirke var pludselig ”lige rundt om hjørnet”, skyerne passede dårligt, så der var ikke andet at gøre end at få vendt og se at få sig kæmpet hjem til sikre Jylland hurtigst muligt. Jeg bandede lidt over at jeg havde valgt Fyn som destination så tidligt på dagen. Jeg var ikke bekymret for selve projektet med at komme hjem, snarer det faktum, at manglen på skygader og ordentlig termik ville blive lidt bøvlet i forhold til en ordentlig hastighed på dagen generelt. Der var trods alt 70 km til jeg var tilbage på fastlandet, og hvis skyerne ikke havde fået placeret sig lidt tættere på den fynske vestkyst, blev det godt nok svært at krydse Lillebælt ad den direkte rute.

Ved Odense var der et stort hul inden næste række skyer, og det jeg lå i ville ikke rigtigt som jeg ville. I modvind koster det som sagt ”kassen” at tøve, og jeg var begyndt at tøve alt for meget. Jeg rodede rundt på kryds og tværs i al for lang tid, men endelig kom jeg til mig selv og B1 blev sendt af sted fra 650 meter mod næste skysystem. Det havde den rette form og dejlige onde mørke farve. Der er altså langt i modvind og en stor mørk sky føles pludselig meget meget stor når man skal hele vejen under den for at nå ud til vindsiden med variometeret på vej mod det forkerte stop. Pludselig var det kun 300 Chr.- Hede meter på måleren, og nu skulle det gerne til at være hvis ikke det skulle blive en kamp for at komme op. Et hurtigt kig ned på jorden for at være sikker på at jeg havde noget at smide den på, så jeg kunne koncentrere mig om termikken hvis den kom. Området så ud til at rumme det meste af Danmarks rapsproduktion, så gode markeder stod ikke ligefrem i kø som de plejer at gøre på dette tidspunkt af året. Pludselig var uroen der, og så lidt mere… 3 fuldkurver med godt 1 meter, var åbenbart kommet lidt for langt frem… lidt tilbage… bang 3 meter og inden længe videre fra knap 1500 meter, der skulle vise sig at blive dagens tophøjde. Jeg havde 13 km til Bogense og fra min vej over vidste jeg, at der var godt 20 km over vandet. 35 km med 46 km/t modvind. Ja i teorien var det jo ingen problem, men jeg var godt nok lidt bekymret for om jeg kunne nå at få fat på den anden side.

Der var en enkelt tjavs længere fremme, hvis den gav, burde jeg kunne krydse med nok sikkerhedshøjde. Ingenting… hmm. Over eller nedenom, hvad vil du Høeg-Hagensen. Der var gode skyer nede mod Ejby og længere fremme mod Fredericia. Altså.. en helt sikker rute(medmindre Billund nægtede at jeg fløj den vej) eller den knap så sikre rute. Dagen var stadig ung, jeg havde kun fløjet 175 km og hastigheden var alligevel dårlig som følge af problemerne på det første stykke mod vinden. Dette var ikke det rigtige tidspunkt at forcere, så turen gik nedenom.  God boble nord for Ejby til 1250 meter krydsede direkte over ved Ryes Kaserne hvor jeg var værnepligtig for snart 16 år siden. Den var lige så trist at se på heroppefra, som jeg huskede den fra dengang.

Nord for Vejle Fjord måtte jeg lige runde 500 meter før jeg efter lidt roderi fandt den første gode ”jydeboble” igen.  Vest for Hedensted begyndte termikken at rykke for alvor. Steffen var pludselig på radioen. Han havde åbenbart fået brudt instruktørgerningens stærke lænker og havde fået BX i luften. Vi aftalte, at han forsøgte sig på den resterende del af min opgave(Karup, Barrit, Ilskov, Løsning, Herning og hjem) og hvis det lykkedes mig at få ham hentet, kunne vi følges ad og flyve lidt holdflyvning. Det havde vi ikke haft lejlighed til at få trænet ret meget i år.

Ved Karup var der øjenkontakt, jeg fik vendt lavt i modvinden og fik en 3 meter lige efter og da Steffen samtidig tog et par ekstra fuldkurver i sin boble var der hurtigt ved at være samling på det ”velsmurte Ventus-tog”. Resten af turen var klassisk holdflyvning, i godt vejr uden de store problemer. Jeg havde holdt et snit på 75 km/t frem og tilbage til Fyn og ind på det Jyske fastland igen, medens resten af turen på godt 340 km blev fløjet med knap 104 km/t i gennemsnit. En del af turen ærgrede jeg mig igen over den tidlige ”fjumretur” og omveje over Fyn der havde ødelagt den samlede hastighed en del. Men hvad pokker, det var en dejlig dag, en dejlig maskine og en god svæveflyvekammerat at dele resten turen med. Hvad mere kunne man egentligt forlange

Kl. 18:01:07 ramte B1 igen jorden på Chr.-Hede efter 6:44 timers fantastisk flyvning og 574,3 km med 89,3 km/t i snit.

Dagen endte jo egentligt godt, men selvom det blev til 575 km, kan man på mange måder godt sige, at dagen blev spildt i forhold til hvad den kunne have været brugt til. Termikken bar til 800 meter på Heden fra ca.: 10:00 og sluttede først på den anden side af 19:00. Max. højden var ikke som vi forventer af en superdag, men kraftig termik og skygader var der masser af, så med 9 timers effektiv flyvetid kunne det have været en uforglemmelig dag, måske en af de helt store - hvis bare…

Jeg troede fra morgenstunden jeg havde strammet elastikken med de knap 575 km, men det er jo dejligt, at man også kan blive positivt overrasket af det danske svæveflyvevejr.


SVEDANOR strækflyvningskursus

Af Poul Erik Nielsen 

Jeg læste I FLYV en lille artikel om et strækflyvningskursus og synes det måske kunne være relevant for en gammel pilot som mig, der aldrig har været længere vestpå end Herning i et svævefly, dog bortset fra adskillige strækture i Dimonaen, men det tæller vist ikke.

Så jeg tilmeldte mig forhåbningsfuldt kurset som startede den 19. juni i Arnborg, hvor vore instruktører, Claus Nedergaard Jacobsen Vejle, Anton Kristensen Vejle og Niels Thomsen Tølløse tog godt imod os, og de havde sørget for urimeligt godt vejr hele ugen, med skybasen omkring 2000 meter hver dag.

Forud for kurset var det nødvendigt at jeg fik flyslæbstilladelse så et par uger før øvede jeg dette sammen med en anden elev og Rotax Falken fra Vejle.

Vel ankommet til Arnborg var den første opgave en checkstart i en Puchacz, et vanskeligt navn at skrive og en underlig maskine at flyve i, men det gik fint, med en instruktør i bagsædet.

Der var hver dag planlagt en mængde teori, men da vejret jo var så fint var der total stemning for at optimere flyvningen og minimere teorien, dog fik vi meget fyldt på omkring det at forstå vejret i praksis. Så vi måtte i gang med planlægningen af dagens første tur, en tur til Spjald og retur til Arnborg. Jeg kom fint igennem, men det print jeg har udskrevet fra GPS’en ser spøjst ud. En super tur på 70 km.

Tirsdag en fin lille tur til Pårup, Laven, Hammer og retur til Arnborg. En tur helt uden problemer i det gode vejr, men jeg lå lidt stressende lavt i Laven (700m). 85 km.

Onsdag en ny tur til Ejstrupholm, Hammer, Brædstrup, Skovslund og retur til Arnborg. Vel ankommet hertil synes jeg at det var for tidligt at lande så jeg tog en lille tur til Videbæk, der havde vi jo været om mandagen, så det var let mente jeg. Det gik fint til Videbæk, en nydelig skygade hele vejen. Vi havde om formiddagen lært om slutglid, jeg havde ca. 600 meter overskud så jeg stak næsen mod Arnborg i høj fart, desværre havde jeg lige glemt at jeg fløj i den dejligste blå himmel, med synk hele vejen. Heldigvis havde en venlig bonde i Haunstrup netop høstet en af sine græsmarker, så det udnyttede jeg til en udelanding. 125 km denne dag, excl. fadæsen fra Videbæk.

Torsdag skulle vi til Hammer, Hammel, Fussingø, Chr. Hede og Arnborg. En lang tur i et nyt terræn med Discus’en. Det er en dejlig flyver, men GPS’en er ganske umulig så der var nok at gøre i cockpittet med at finde vej på kortet, holde øje med terrænet, holde udkig efter de andre elever, flyve kompaskurs og skumle over at jeg ikke kunne få GPS’en til at virke ordentligt. Jeg kom aldrig til Fussingø, men vendte snuden i Låsby for at returnere til Arnborg via Chr. Hede. Temperaturen i cockpittet var rimelig høj, men 103 km i bogen.

Fredag, turens sidste dag, og absolut den største oplevelse. Ulfborg, Hammer og retur til Arnborg. Det er en meget særpræget oplevelse at hænge i 2000 meter og så skal til Ulfborg, 5 km på ind i søbrisen og retur til den trygge boble igen. En rigtig god afslutning på ugen, med 170 km.

Ugens resultater:

15:45 timer i luften

6 starter incl. Puchacz’en

5 strækture

553 km i alt

1 udelanding.

Det har for en pilot som mig, min agtværdige alder taget i betragtning, været en helt utrolig oplevelse at få startet på lidt strækflyvning. Jeg har fået mod på det og kan kun anbefale andre på samme niveau som jeg selv, til at deltage i SVENORDA kurset, det er en herlig uge, med gode kammerater og fantastisk engagerede kursusledere.

Det er jo godt nok lidt træls at ligge fint i en 1 meter boble og være helt tilfreds med dette, for så at høre over radioen fra Claus: Poul Erik, lidt mere mod nord, for så at opdage en nydelig 4 meter boble lige ved siden af ens egen 1 meter….

Fremover vil jeg nok låne min kones bil når jeg skal til Chr. Hede, der er træk på, og så håber jeg på et par stykker vil hente mig næste gang jeg udelander, det varer sikkert ikke så længe.